skip_to_main_content
Historien om Fanø | Vadehavskysten

Historien om Fanø

photo_by: @Flying October

Fanø opstod som ø for ca 8.000 år siden. Før var der sandsynligvis én lang kystlinje fra Blåvandshuk til Sild. Havet overskyllede de lavtliggende hedesletter og dannede store sandvolde, som efterhånden udviklede sig til den skærmende ø-barriere, der hedder Fanø, Mandø og Rømø. 

I læ af øerne begyndte dannelsen af det egentlige vadehav. Siden har tidevand, stormfloder og vind fået Fanø til at vokse mod vest. Præcist hvornår de første bosatte sig på Fanø vides ikke, men de tidligste skriftlige optegnelser stammer fra 1231. Fra det tidspunkt og frem til 1741 tilhørte Fanø det danske kongehus. I dag er øen knap 60 km2. Trods sin beskedne størrelse er Fanø en selvstændig kommune og er i dag Danmarks næstmindste kommune.

Mange små øer og landdistrikter har det svært. Færre arbejdspladser og faldende indbyggertal. Sådan er det ikke på Fanø. Vi har et stigende indbyggertal og vi nærmer os 3.500 indbyggere. Der bygges hele tiden boliger i de nye boligkvarterer vest og nord for Nordby. En væsentlig årsag til det stigende indbyggertal er nærheden til Esbjerg. Med kun 12 min. sejlads med ”færgebussen” er det nemt at bo på Fanø og arbejde i Esbjerg. Mere end 700 personer pendler hver dag til fastlandet. Der er til gengæld også omkring 250 personer, der pendler til Fanø for at arbejde.

Follow us:

Vadehavskysten © 2022
Spanish